Rigsfællesskabets Historie
Et umage fællesskab
Det umage fællesskab mellem Danmark, Grønland og Færøerne er udfordret. Mange grønlændere og færinger føler, at Danmark stadig har for stor indflydelse på deres samfund, og de ser nye perspektiver.
Klimaforandringer og globalisering åbner for nye handelsruter, olie, mineraler – og indflydelse. I flere hundrede år havde Danmark uindskrænket magt over Grønland og Færøerne – men trangen til selvbestemmelse har længe trængt sig på.
I denne serie fortæller vi de seneste 300 års historie om mødet mellem danskere, færingere og grønlændere: Fangerne, missionærerne, kongerne og fiskerne. Er der stadig grundlag for et fællesskab?
Det vanskelige møde 1:6
I 1721 åbner grønlænderne for første gang deres hjem for missionæren Hans Egede: Koloniseringen af Grønland er i gang. Hans Egede går til kamp mod åndemanerne, mens nye epidemier hærger. På Færøerne indleder præsten Lucas Debes og fribytteren Poul Nolsøe modstanden mod danskernes eneret til handelen i Nordatlanten.
Trangen til selvbestemmelse 2:6
Et ludfattigt Danmark overtager eneansvaret for Grønland, Island og Færøerne. Danskerne tjener godt på grønlændernes sælfangst, mens færingernes og grønlændernes selvbevidsthed vokser. Sprog, kultur og national stolthed får central betydning. Med Danmarks nye grundlov får færingerne nye rettigheder; grønlænderne får ingenting.
2. verdenskrig 3:6
I de fem krigsår er Grønland og Færøerne uden for Danmarks kontrol. De amerikanske baser i Grønland bliver afgørende for krigen mod nazisterne, og grønlænderne omfavner de nye impulser udefra. Færingerne tjener formuer på fisk. I danskernes fravær forsøger tilhængerne af selvstyre at tage magten på Færøerne, men de 5000 britiske tropper på øerne truer med at slå ‘oprørerne’ ned.
En ny start 4:6
Tilhængerne af selvstyre slår til på Færøerne: Et flertal stemmer for løsrivelse, men Danmark opløser Lagtinget og det lander blødt med Hjemmestyre. Grønlænderne bliver danske statsborgere, og tusinder af danskere udsendes for at opbygge et velfærdssamfund. Snart føler mange grønlændere sig som tilskuere i eget land. Færingerne omfavner velfærden: Tunneler, broer og veje skaber ny tro på fremtiden.
Tid til forandring 5:6
Grønlænderne vil have magten i deres eget land og ejerskab til undergrunden, mens Danmarks statsminister er ubøjelig: “Der er ikke noget at rafle om”. På Færøerne bygger NATO militære anlæg, mens færingerne protesterer forgæves. De må kæmpe for deres fiskeri og vinder ny selvtillid på den internationale arena. Grønlænderne får hjemmestyre, men må dele råstofferne med Danmark. Grønlænderne vil have magten i deres eget land og ejerskab til undergrunden, mens Danmarks statsminister er ubøjelig: “Der er ikke noget at rafle om”. På Færøerne bygger NATO militære anlæg, mens færingerne protesterer forgæves. De må kæmpe for deres fiskeri og vinder ny selvtillid på den internationale arena. Grønlænderne får hjemmestyre, men må dele råstofferne med Danmark.
Nye krav om selvebstemmelse 6:6
Hver tiende færing udvandrer under en voldsom krise: Danmark får skylden. Grønlænderne melder sig ud af EF og stiller nye krav om råstofferne i undergrunden. Færingerne vil løsrive sig fra Danmark, men får en kold skulder i København. I Grønland indføres Selvstyre: Grønlænderne kan nu løsrive sig fra Danmark, hvis de vil. I hele riget funderer en ny generation : Er der stadig grundlag for et fællesskab?
Credits
-
Tilrettelæggelse:
Martin Breum Jakob Gottschau
-
Foto:
Jakob Gottschau
-
Adidtional camera work:
Kenneth Sorento
-
Klip:
Kenneth Sorento Jens Pedersen Peter Bak
-
Musik:
Niels Mosumgaard
-
LYD:
Lars Rasmussen
-
Grafik:
Eng Agger
-
Postproduction:
Torben Ager Andersen
-
Research:
Tupaarnaq Rosing Olsen Lise Penter Madsen Ole Wich
-
Indtaling:
Rasmus Ahlmark Jensen
-
Produceret med støtte fra:
Danmarks Radio Villum Fonden 15 Juni Fonden Uddannelses- og Forskningsministeriet Direktoratet for Uddannelse, Nuuk Air Greenland Sportsgoodsfonden Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond Ernst og Vibeke Husmans Fond
-
Additional camera work: