Dokumentarskolen
Sidder du med en idé til et dokumentarisk projekt? Eller er du godt i gang, men har brug for de rigtige værktøjer til at få afsluttet dit projekt? Vi optager 8. hold på Dokumentarskolen med opstart i februar 2025. Ansøgningsfrist er torsdag den 28. november 2024 kl. 12.
Bag Dokumentarskolen står forfatter Peter Øvig og dokumentarist Jakob Gottschau.
Målet er at skabe et færdigt og ambitiøst dokumentarisk værk. Vi underviser i en fortællende dokumentarisme, som ikke alene bygger på en omfattende research, men i lige så høj grad lægger vægt på at skabe en engagerende fortælling i tekst, lyd eller billede. Desuden vil der blive lagt vægt på løbende at afklare etiske dilemmaer i arbejdet med især de levende kilder. Vi vil individuelt og i fællesskab udvikle og diskutere projekterne for at drive arbejdet fremad.
Kursusledere:
Jakob Gottschau har siden 1994 lavet en lang række prisbelønnede dokumentarfilm og tv-serier, bl.a. ‘Indvandringens Historie’, ’Facebookistan’, 'Løgnefabrikken’ og Magisk Mudder.
Peter Øvig Knudsen er uddannet fra Journalisthøjskolen 1987 og har siden 1999 lavet en række prisbelønnede dokumentariske bøger, bl.a. ’Blekingegadebanden’, ’Hippie’, ’Min mor var besat’ og ’Dem der ikke tier’. Læs mere på Dokumentarskolens webside
Tid: Vi indleder med en intens workshop tirsdag den 4. februar 2025 fra kl. 13 til midnat og mødes derefter i alt seks tirsdage kl. 13 frem til maj, inden vi afslutter med en fest.
Sted: Skiftevis hos Peter privat i Gentofte og i Jakobs kontorer på indre Nørrebro.
Antal elever: 6 – 8.
Pris: I alt for indledende workshop og syv workshopgange og afslutningsfest: 10.500 kr. ved selvbetaling. 14.500 kr. hvis arbejdsgiver eller organisation betaler.
Optagelse: SSkriv max. én side om din idé til et dokumentarisk projekt og din personlige motivation til dokumentarskole@gmail.com. Vedhæft max. tre minutters film- eller lydoptagelser eller max. tre siders tekst, som indgår i dit projekt.
Ansøgningsfrist: Torsdag den 28. november 2024 kl. 12.
Derefter vil vi invitere kvalificerede ansøgere til samtaler, som finder sted på Nørrebro tirsdag den 10. december.
Blandt andet har følgende bøger, film og podcasts været under udvikling på Dokumentarskolen:
Marcela 1989 af Rune Mielonen Grassov
Opmærksomhedstyveriet af Camilla Mehlsen
Fulde liv af Anna von Sperling
Kelvins krig af Anders Lindemann
Terror i København 1985 af Anne Lea landsted
Ligger det i generne af Asger Lind Krebs
Elsk mig for evigt af Nana Toft
Imperiets børn af Anne Kirstine Hermann
Spurven af Kirstine Kloster Andersen
Krigen der splittede min familie af Benjamin Fischermann
Jesus unge soldater af Lisa Blond
Identitær af Rasmus Hage Dalland
Fri os fra medlidenheden af Asger Lind Krebs
Min Morfars Modstandskamp af Pernille Rølle
Reviews